Med Sundhedskort-appen har du mulighed for at have dit sundhedskort på mobiltelefonen. Sundhedskort-appen er et gratis og frivilligt supplement til dit sundhedskort og fungerer som gyldigt sundhedskort i Danmark.
For at få Sundhedskort-appen skal du:
- Have bopæl i Danmark
- Være medlem af sygesikringsgruppe 1 eller 2
- Have NemID.
Med Sundhedskort-appen kan forældre se deres børns sundhedskort i appen indtil, at barnet fylder 15 år. Forælderen skal have forældremyndighed over barnet for at se barnets sundhedskort.
I Sundhedskort-appen bliver dine oplysninger automatisk opdateret i appen, hvis du fx flytter eller skifter læge.
Hent Sundhedskort-appen i App Store eller i Google Play.