Graviditet

GRAVIDITET

Stort tillykke med din graviditet!

Kontakt gerne klinikken, når du har fundet ud af, at du er gravid, så vi kan hjælpe dig med at regne ud, hvor langt du er henne. Datoen for seneste menstruations FØRSTE blødningsdag skal bruges til at udregne din termin.
Du skal dertil starte med tablet Folinsyre, 400 mikrogram, 1 tablet dagligt.

I forbindelse med graviditeten skal sygeplejersken og lægen lave 4 graviditets-undersøgelser. Du skal medbringe en urinprøve til hver af undersøgelserne. Urinprøven kan du lave hos os, når du ankommer.
Dertil tilbyder vi en efter-undersøgelse ca. 8 uger efter fødslen.

Du skal selv bestille tid til undersøgelserne. Tiderne på sygehus og ved jordemoder får du indkaldelse til via din e-boks.

1. undersøgelse er ved sygeplejersken. Hun vil starte med at udfylde graviditets-papirerne, måle blodtryk, tage blodprøver og undersøge urinen.
2. undersøgelse i 9. graviditetsuge. Lægeundersøgelse, hvor graviditetspapirerne færdiggøres, og der skal tages en blodprøve mere, som skal bruges i forbindelse med nakkefoldsscanningen.
3. undersøgelse i 25. graviditetsuge. Lægeundersøgelse
4. undersøgelse i 32. graviditetsuge. Lægeundersøgelse
Efterfødselsundersøgelse 8 uger efter fødslen. Lægeundersøgelse.

Nyttige links:
Graviditet, fødsel og barsel – Sundhed.dk
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide
Gravid - råd og vejledning om graviditet og fødsel - Libero
Sunde børn – Sundhedsstyrelsen