INFORMATION TIL PATIENTER DER FÅR METFORMIN.
Metformin er et vigtigt medikament i behandlingen af type 2 diabetes.
- Tabletterne skal indtages sammen med et måltid, typisk morgenmad og aftensmad.
- Metformin kan give bivirkninger fra mave og tarm, typisk kvalme, mavesmerter eller diare. Disse bivirkninger går oftest over efter et par dage/uger
Metformin kan i nogle tilfælde belaste dine nyrer. Du skal derfor holde pause med Metformin, hvis du:
- Er akut syg med feber.
- Har omgangssyge med diarré og/eller opkastning.
- Andre sygdomme, hvor du ikke kan drikke normalt.
- Røntgenundersøgelser med mulig brug af kontrast (CT og MR scanninger). Pause 3 dage før til og med 2 dage efter undersøgelsen.
- Planlagt operation i fuld bedøvelse eller rygmarvsbedøvelse.
Så snart du er ovre din akutte sygdom, kan du genoptage Metformin.
Læs mere her: https://min.medicin.dk/medicin/praeparater/2900