Recepter

RECEPTFORNYELSE AF FAST MEDICIN

Hvis du har en kronisk lidelse og/eller får fast medicin, er der forskellige muligheder, for at få fornyet recepter:

  • Ved konsultation
    Når du kommer til din årskontrol vil lægen tage stilling til din fortsatte medicinering. Lægen laver en elektronisk recept, så du har medicin til næste kontrol.
  • Ved elektronisk receptfornyelse via hjemmesiden
    Hvis lægen har anført din medicin som “fast medicin” kan du selv forny recepten via e-mail. Det gælder dog IKKE morfinpræparater, sovemedicin eller beroligende medicin.
  • Ved telefonkonsultation
    Det kan være svært at komme igennem på telefonen, så vi foretrækker, at medicinen fornyes som ovenfor anført. Har du spørgsmål om, hvor meget medicin du “har stående” på apoteket, kan du spørge på apoteket eller bruge Min Læge app'en

RECEPTFORNYELSE AF VANEDANNENDE MEDICIN 

Sundhedsstyrelsen har landsdækkende indskærpet reglerne for receptfornyelse af sovepiller, beroligende medicin og stærkt smertestillende medicin. Fornyelse af recepter skal, med mindre helt særlige omstændigheder taler herfor (fx ved alvorlig livstruende sygdom), ske ved personligt fremmøde og kan således ikke finde sted ved e-mail, over hjemmesiden eller pr. telefon. 

Hos DIN DOKTOR ODENSE vil vi stramme meget op på dette område 

Receptfornyelse vil kræve fremmøde i klinikken. I praksis betyder det, at alle patienter som får vanedannende medicin, skal fremmøde til konsultation ved lægen minimum hver 6. måned til samtale omkring behandlingen. Receptfornyelse i de mellemliggende perioder skal ske ved fremmøde hos praksispersonalet, men kun såfremt den aftalte behandlingsplan med lægen er overholdt. 

Eksempler på vanedannende lægemidler: 

Angstdæmpende/sovemedicin: Alprazolam, Bromam, Diazepam, Imoclone, Stilnoct, Zonoct, Zolpidem. 

Stærkt smertestillende/morfika: Buprenorphin, Fortamol, Kodein, Metadon, Morfin, Oxycodon, Oxynorm, Tramadol.